Terminsdatoen er den dato man forventer, at barnet bliver født. Datoen bliver normalt først fastsat af den praktiserende læge, dernæst bliver den specificeret under scanningen og af jordemoderen, og til sidst muligvis også af fødselslægen. De fleste fødesteder retter sig dog normalt efter den terminsdato, der blev fastsat ved ultralydsscanningen.
En graviditet varer omtrent 9 kalendermåneder - dvs. 40 uger eller 280 dage, regnet fra din sidste menstruations 1. dag. Førstegangsfødene har dog en tendens til at gå en uge over tiden.
Graviditeten opdeles i 3 perioder, der hver varer 3 måneder:
1. periode: 1. trimester (varer indtil udgangen af 12. uge)
2. periode: 2. trimester (varer indtil udgangen af 28. uge)
3. periode: 3. trimester (varer resten af graviditeten)
Terminsdatoen kan beregnes ved at tage datoen for den sidste menstruations første dag og lægge 1 år til. Derefter trækkes der 3 måneder fra og lægges 1 uge til.
F.eks. 22.04.2010 + 1 år + 1 uge - 3 måneder = 27.01.2011
Man kan også beregne terminsdatoen ved at gå ind på Liberos hjemmeside!
20. aug. 2010
18. aug. 2010
Vægtstigning under graviditet
Under graviditeten tager man på i vægt. Vægtstigningen er meget individuel og afhænger bl.a. af BMI (Body Mass Index), helbred, kost og livsstil. Hvor meget man højst bør tage på i vægt afhænger især af ens BMI ud fra den vægt man havde før graviditeten.
Dette regnes ud vha. nedenstående formel:
Herunder kan du se, hvad du er i forhold til dit BMI, og hvor meget du må tage på:
Vægtstigningen går til:
Dette regnes ud vha. nedenstående formel:
Herunder kan du se, hvad du er i forhold til dit BMI, og hvor meget du må tage på:
- Undervægtig (BMI under 18,5) = 13-18 kg
- Normalvægtig (BMI 18,5-24,9) = 10-15 kg
- Overvægtig (BMI 25 - 29,9) = 8-10 kg
- Svært overvægtig (BMI på 30 eller derover) = 6-9 kg
Vægtstigningen går til:
- Barnet (ca. 3,5 kg)
- Vækst af livmoder (ca. 1 kg)
- Moderkagen (ca. 0,5 kg)
- Udvikling af bryster (ca. 1 kg)
- Fostervand (ca. 1 kg)
- Væsken der ophobes i organismen (ca. 1,5 kg)
- Øget blodmængde (ca. 1,5 kg)
- Fedtdepot (ca. 0,5-1 kg)
Etiketter:
Graviditet,
Helbred
Det første lægebesøg
Under det første lægebesøg vil lægen i første omgang sikre sig at man er gravid. Dette kan ske ved hjælp af en urinprøve eller ved at lægen foretager en gynækologisk undersøgelse, under denne undersøgelse vil lægen først se efter, om livmoderhalsen er blålig da dette er tegnet på en graviditet. Dernæst mærkes der på livmoderen for at tjekke om størrelsen passer med graviditetslængden og om alt føles normalt. Urinprøven bruges også til at undersøge mængden af sukker og æggehvidestof. Sukker i urinen kan enten betyde at man er ved at udvikle en sukkersyge, men dog oftest fordi at nyrerne lettere end normalt udskiller sukker. Æggehvidestof i urinen kan være tegn på blærebetændelse, som kan behandles. Hvis man har dette senere i graviditeten kan det være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning.
Lægen beregner terminsdatoen på baggrund af den sidste menstruations første dag, og kan ud fra dette fortælle dig hvilken uge man er i og hvornår barnet undfanget. Lægen vejer dig og du får målt puls og blodtryk, dette bliver skrevet ned i en vandrejournal, som udleveres i en kuvert. Denne er vigtig og skal medbringes til alle undersøgelser hos både læge og jordemoder. De fleste får også taget en blodprøve, som kan bestemme blodtypen.
Hvad lægen ellers vil snakke om er forskelligt fra læge til læge. Det kan være snak om privatlivet og hvad der skal ske i graviditeten. Lægen spørger også ind til ens forhold til alkohol, rygning og stoffer, som skader fosteret.
De næste besøg hos lægen kommer til at være i uge 25 og uge 32.

Lægebesøg,
Min graviditet
Jeg er gravid!
Der er gået noget tid siden jeg har skrevet her, men i den tid er jeg blevet gravid, og er nu i 17. uge. Når man er gravid går tiden meget hurtigt, selvom det er ni måneder man venter på at det lille mirakel skal komme til verden.
Inden jeg vidste at jeg var gravid havde jeg en del kvalme og min hukommelse svigtede til tider, hvilket var usædvanligt. Følelsen af at jeg nok var gravid voksede, og jeg valgte derfor at tage et smut til apoteket og købe en graviditetstest. Dette var en stor oplevelse i sig selv, og på turen hjem gik der mange tanker gennem mit hoved. Selvom at det var eftermiddag og jeg vidste at morgenurin er det bedste til at lave en sikker test kunne jeg ikke vente, og skyndte mig at læse brugsanvisningen og dernæst tage testen. Der gik kun få sekunder før jeg kunne se to streger, hvilket betød at testen var positiv. Jeg blev både glad og skræmt, og skyndte mig at ringe til min mand. Han blev glædeligt overrasket, men kunne kun fremstamme få ord. Dernæst fik min tætte familie det at vide. Med tiden er rygtet blevet spredt, og folk der taler til maven er nu blevet hverdagskost.
Den første graviditet er i sandhed en sær og vidunderlig oplevelse!

Min graviditet,
Tanker
Abonner på:
Opslag (Atom)