Jern

Mineralet jern er vigtigt for produktionen af de røde blodlegemer, som er essentielle for os, da det er dem, der via hæmoglobinen transporterer ilt ud til alle cellerne i kroppen. En af de blodprøver, der tages under graviditeten måler mængden af hæmoglobin i dit blod. Denne blodprøve kaldes for blodprocenten.

Jern er især vigtigt under graviditeten, fordi der dannes flere røde blodlegemer, og hvis man ikke spiser mere jern end man plejer, er der ikke nok til at danne nye røde blodlegemer. Jernmangel kan ses, hvis blodprocenten er for lav, og symptomerne på dette er bl.a. træthed, bleghed, forpustethed, svimmelhed/tendens til at besvime og svaghed. Det største fald i jernmængden sker omkring uge 25 og 30 i graviditeten.

Kvinder der ikke er gravide skal normalt bruge ca. 15 mg jern om dagen, hvorimod gravide har brug for ca. 40-50 mg jern om dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager et dagligt tilskud fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten. Lider man meget af kvalme kan man dog vente til 18. uge med jerntilskud.

Afhængigt af ens situation er der forskellige måder at få jerntilskuddet på, fx via tabletter og mixtur, og det er bedst at tale med lægen eller jordemoderen om det. Grunden til dette er, at nogle af disse jernpræparater kan give maveproblemer (uro i maven eller hård mave), kvalme og i slemme tilfælde opkastninger.

Hvordan og hvornår man tager jerntilskuddet er også af stor betydning. Kaffe, te og mælk binder fx jern, hvilket betyder at jernoptagelsen hæmmes, og derfor er det bedst ikke at tage det sammen med disse. Derimod er det en god idé at tage jerntilskuddet lige inden man går i seng, og generelt spise en fiberrig kost. Jernet optages ligeledes bedre, hvis det indtages samtidigt med C-vitaminer (fx juice). De madvarer, der indeholder meget jern er bl.a. grønne grøntsager (broccoli og spinat), kornprodukter (groft brød og müsli) og kød. Dog skal det nævnes, at man skal undgå lever og levertran, da det indeholder for store mængder af A-vitaminer, som kan skade fosteret.

Det andet lægebesøg

Under andet lægebesøg, som normalt ligger i uge 25, skal man først tage en urinprøve. Denne afleveres enten til sekretæren eller lægen, som undersøger den for sukker og æggehvidestoffer. Sukker i urinen kan enten betyde at man er ved at udvikle en sukkersyge, men dog oftest fordi at nyrerne lettere end normalt udskiller sukker. Æggehvidestof i urinen kan være tegn på blærebetændelse, som kan behandles. Hvis man har dette senere i graviditeten kan det være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning.
Lægen vejer en, og kommenterer det selvfølgelig, hvis det er meget i overkanten (eller i underkanten). Jeg havde selv taget ca. 8 kg på, men det var åbenbart meget normalt. Lægen tjekker også om man har meget væske i bl.a. benene og fingrene, hvilket viser sig, hvis de er hævede. Der måles naturligvis også blodtryk, som normalt ligger stabilt på ca. 120/80. Hvis det er for højt, kan det være tegn på en begyndende svangerskabsforgiftning. Hvis det derimod er for lavt, kan det være fordi man er svimmel. Lægen tjekker også maven for at se om alt virker normalt, og nogle steder hører man også barnets hjertelyd via en doptone.
Der vil blive spurgt ind til, hvordan det går, og om man har mærket liv (om barnet har sparket/rørt på sig). Nogle læger snakker meget, og spørg ind til ens tanker og følelser, mens andre hellere vil overlade det til jordemoderen.
Nogle steder får man målt sin blodprocent. Blodprocenten måles ved at man får taget en blodprøve. Blodmangel (lav blodprocent) hentyder til antallet af røde blodlegemer i blodet. En blodprocent hedder også en hæmoglobin, fordi det er stoffet hæmoglobin, der bærer ilten rundt, man måler på. Hvis ens blodprocent er for lav kan det muligvis skyldes jernmangel eller folinsyre-mangel. I de værste tilfælde kan det være grundet nyre, lever, blod- eller tarm-sygdomme, eller alvorlige infektioner. Hvis lægen ikke måler blodprocenten, så prøv selv at lægge mærke til symptomer såsom: træthed, svaghed, bleghed, forpustethed, hjertebanken, sorte pletter for øjnene, svimmelhed/tendens til besvimelser. Hvis man får nogle af disse symptomer, skal man sige det til lægen.
Hvis man har noget på hjertet, så kan det være en god idé, at skrive det ned inden man besøger lægen, så man husker at få spurgt om det.

Lægebesøg

Normalt skal man besøge sin praktiserende læge et par gange under graviditeten; én gang i hhv. uge 6-10, én gang i uge 24/25 og én gang i uge 32. Man skal også besøge lægen ca. 8 uger efter fødslen.
Under første lægebesøg får man bekræftet at man er gravid, og der foretages nogle få undersøgelser. Læs mere om dette i indlægget "Det første lægebesøg".
Under andet lægebesøg skal man også undersøges (ikke gynækologisk), men besøget handler hovedsageligt om snak, som i de fleste tilfælde er begrænset, da mange læger overlader det til jordemoderen. Læs mere om det i indlægget "Det andet lægebesøg".
Under tredje lægebesøg er der mange af de samme undersøgelser der går igen. Derudover vil lægen også mærke på mave med forskellige håndbreb for at vurdere barnets vægt og størrelse, samt mærke om hovedet står nedad eller opad.


Lægebesøgene varierer afhængigt af, hvilken læge man har. Nogle er mere grundige end andre, og nogle ved mere end andre. Jeg måtte f.eks. selv opdatere min læge omkring tredje lægebesøg, som man nu foretager i uge 32 og ikke i uge 35, som man gjorde tidligere. Hvis du ikke føler, at du får nok at vide eller mangler følelsen af at lægen går op i din situation, så er det vigtigt at du siger det, enten til lægen eller jordemoderen.

Sødt legetøj!

Min baby skal have sødt legetøj, og jeg er personligt vild med Kaloo, da det er kært, blødt og nemt at vedligeholde. Desværre synes jeg altid, at udvalget af Kaloo er så begrænset i butikkerne. Heldigvis er der en hjemmeside, som man kan købe Kaloo legetøj via, og den er virkelig god. Nu må jeg bare prøve at holde igen med indkøbene!;-)

Klik her og se hjemmesiden!