Der er nogle mennesker og visse kulturer der foretrækker enten det ene eller det andet, men der er i virkeligheden ikke noget køn der er bedre end det andet, de har begge gode og dårlige sider.
Til dem der virkelig gerne vil have et bestemt køn findes der dog utallige teorier om, hvordan man kan lave det bestemte køn.
- Der er nogle der mener, at det er på bestemte tidspunkter, dvs. at det er mest sandsynligt at få en dreng ved at have samleje tæt på ægløsningstidspunktet, mens man skal have samleje før ægløsningstidspunktet, hvis man ønsker en pige.
- Der er også nogle der mener, at man ved bestemte samlejestillinger kan påvirke kønnet. Hvis man ønsker en dreng skal manden få udløsning højt i skeden, mens udløsningen skal være lav, hvis man ønsker en pige. Der er også større sandsynlighed for at få en dreng, hvis kvinden får orgasme.
- Kosten har ifølge nogle kilder også betydning. Jo mere grønt man spiser, desto større er sansynligheden for at få en pige.
- Sædens temperatur kan også spille en rolle ifølge andre. Hvis sæden opbevares i høje temperature er der større sandsynlighed for at få piger.
- Der er desuden en 700 år gammel kinesisk kalender, som påstås at kunne forudsige kønnet på ens barn ud fra en kombination af, hvilken måned undfangelsen finder sted og moderens alder under undfangelsen.
Tjek lige den kinesiske kalender ud, der påstår at den kan forudse barnets køn!
Der er ingen af de ovenstående teorier, der er blevet bevist, men det er meget underholdende og værd at prøve, hvis man brænder efter et bestemt køn. Jeg vil nu bare se tiden an, og glæde mig over at et liv sættes i verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar