29. sep. 2010

Hjælp, jeg vokser ud af mit tøj!

For nogle sker det hurtigere end for andre... MEN det sker! Pludselig kan man ikke passe sit tøj. Trøjerne er for korte, og bukserne strammer i taljen og ved hofterne. Hvad gør man, når man ikke har prøvet at være gravid før, og ikke kender markedet for graviditetstøj?
Jeg kunne heldigvis passe mit tøj indtil ca. 20. uge, men så måtte jeg ud og lede. Det var især bukserne, der var et problem, for jeg ville ikke nøjes med træningsbukser og leggings resten af tiden. Jeg fik at vide af en kollega, at man kunne købe graviditetsbukser i H&M. Jeg tog derfor ind og prøvede, og de sad vildt godt og var behagelige. De var slimfit, og mindede derfor om mine normale jeans, men de var skåret lavt, og havde istedet noget stof der støtter maven. De kan altså godt anbefales. Jeg må dog indrømme, at resten af graviditetstøjet skuffede mig en smule. Det var ikke særligt inspirerende, så jeg valgte at trøjerne må købes i almindelige afdelinger. Selvom man er gravid må man jo godt se godt ud, for man kan nemt føle sig stor og akavet. Jeg vil nu nyde de næste par uger i mine dejlige graviditetsbukser, der gør hverdagen lidt bedre!

Tjek mamma tøjet i H&M!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar