27. okt. 2010
Jern
Jern er især vigtigt under graviditeten, fordi der dannes flere røde blodlegemer, og hvis man ikke spiser mere jern end man plejer, er der ikke nok til at danne nye røde blodlegemer. Jernmangel kan ses, hvis blodprocenten er for lav, og symptomerne på dette er bl.a. træthed, bleghed, forpustethed, svimmelhed/tendens til at besvime og svaghed. Det største fald i jernmængden sker omkring uge 25 og 30 i graviditeten.
Kvinder der ikke er gravide skal normalt bruge ca. 15 mg jern om dagen, hvorimod gravide har brug for ca. 40-50 mg jern om dagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager et dagligt tilskud fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten. Lider man meget af kvalme kan man dog vente til 18. uge med jerntilskud.
Afhængigt af ens situation er der forskellige måder at få jerntilskuddet på, fx via tabletter og mixtur, og det er bedst at tale med lægen eller jordemoderen om det. Grunden til dette er, at nogle af disse jernpræparater kan give maveproblemer (uro i maven eller hård mave), kvalme og i slemme tilfælde opkastninger.
Hvordan og hvornår man tager jerntilskuddet er også af stor betydning. Kaffe, te og mælk binder fx jern, hvilket betyder at jernoptagelsen hæmmes, og derfor er det bedst ikke at tage det sammen med disse. Derimod er det en god idé at tage jerntilskuddet lige inden man går i seng, og generelt spise en fiberrig kost. Jernet optages ligeledes bedre, hvis det indtages samtidigt med C-vitaminer (fx juice). De madvarer, der indeholder meget jern er bl.a. grønne grøntsager (broccoli og spinat), kornprodukter (groft brød og müsli) og kød. Dog skal det nævnes, at man skal undgå lever og levertran, da det indeholder for store mængder af A-vitaminer, som kan skade fosteret.
Det andet lægebesøg
Lægen vejer en, og kommenterer det selvfølgelig, hvis det er meget i overkanten (eller i underkanten). Jeg havde selv taget ca. 8 kg på, men det var åbenbart meget normalt. Lægen tjekker også om man har meget væske i bl.a. benene og fingrene, hvilket viser sig, hvis de er hævede. Der måles naturligvis også blodtryk, som normalt ligger stabilt på ca. 120/80. Hvis det er for højt, kan det være tegn på en begyndende svangerskabsforgiftning. Hvis det derimod er for lavt, kan det være fordi man er svimmel. Lægen tjekker også maven for at se om alt virker normalt, og nogle steder hører man også barnets hjertelyd via en doptone.
Der vil blive spurgt ind til, hvordan det går, og om man har mærket liv (om barnet har sparket/rørt på sig). Nogle læger snakker meget, og spørg ind til ens tanker og følelser, mens andre hellere vil overlade det til jordemoderen.
Nogle steder får man målt sin blodprocent. Blodprocenten måles ved at man får taget en blodprøve. Blodmangel (lav blodprocent) hentyder til antallet af røde blodlegemer i blodet. En blodprocent hedder også en hæmoglobin, fordi det er stoffet hæmoglobin, der bærer ilten rundt, man måler på. Hvis ens blodprocent er for lav kan det muligvis skyldes jernmangel eller folinsyre-mangel. I de værste tilfælde kan det være grundet nyre, lever, blod- eller tarm-sygdomme, eller alvorlige infektioner. Hvis lægen ikke måler blodprocenten, så prøv selv at lægge mærke til symptomer såsom: træthed, svaghed, bleghed, forpustethed, hjertebanken, sorte pletter for øjnene, svimmelhed/tendens til besvimelser. Hvis man får nogle af disse symptomer, skal man sige det til lægen.
Hvis man har noget på hjertet, så kan det være en god idé, at skrive det ned inden man besøger lægen, så man husker at få spurgt om det.
Lægebesøg
Under første lægebesøg får man bekræftet at man er gravid, og der foretages nogle få undersøgelser. Læs mere om dette i indlægget "Det første lægebesøg".
Under andet lægebesøg skal man også undersøges (ikke gynækologisk), men besøget handler hovedsageligt om snak, som i de fleste tilfælde er begrænset, da mange læger overlader det til jordemoderen. Læs mere om det i indlægget "Det andet lægebesøg".
Under tredje lægebesøg er der mange af de samme undersøgelser der går igen. Derudover vil lægen også mærke på mave med forskellige håndbreb for at vurdere barnets vægt og størrelse, samt mærke om hovedet står nedad eller opad.
Lægebesøgene varierer afhængigt af, hvilken læge man har. Nogle er mere grundige end andre, og nogle ved mere end andre. Jeg måtte f.eks. selv opdatere min læge omkring tredje lægebesøg, som man nu foretager i uge 32 og ikke i uge 35, som man gjorde tidligere. Hvis du ikke føler, at du får nok at vide eller mangler følelsen af at lægen går op i din situation, så er det vigtigt at du siger det, enten til lægen eller jordemoderen.
19. okt. 2010
Sødt legetøj!
Klik her og se hjemmesiden!
29. sep. 2010
Hjælp, jeg vokser ud af mit tøj!
Jeg kunne heldigvis passe mit tøj indtil ca. 20. uge, men så måtte jeg ud og lede. Det var især bukserne, der var et problem, for jeg ville ikke nøjes med træningsbukser og leggings resten af tiden. Jeg fik at vide af en kollega, at man kunne købe graviditetsbukser i H&M. Jeg tog derfor ind og prøvede, og de sad vildt godt og var behagelige. De var slimfit, og mindede derfor om mine normale jeans, men de var skåret lavt, og havde istedet noget stof der støtter maven. De kan altså godt anbefales. Jeg må dog indrømme, at resten af graviditetstøjet skuffede mig en smule. Det var ikke særligt inspirerende, så jeg valgte at trøjerne må købes i almindelige afdelinger. Selvom man er gravid må man jo godt se godt ud, for man kan nemt føle sig stor og akavet. Jeg vil nu nyde de næste par uger i mine dejlige graviditetsbukser, der gør hverdagen lidt bedre!
Tjek mamma tøjet i H&M!
Forbliv et par efter fødslen!
Hvad skal man købe til babyen?
Der er stor forskel på priser og anskaffelsesmuligheder. Man kan vælge at bruge brugte ting, enten fra familie og venner eller købe via loppemarkeder, over nettet osv. Man kan også vælge at købe helt nye ting. Jeg har personligt valgt, at købe nogle få ting brugt over dba.dk såsom et BabySam puslebord. Nogle ting vil jeg dog gerne have skal være helt nyt, fx. tremmesengen, da barnet kan have det i 2-3 år, og derefter kan en evt. lillesøster eller lillebror overtage.
Man skal desuden tænke på, at babyen er ligeglad med om det er mærkevarer eller den nyeste model. Det vigtigste for babyen er sikkerheden og komforten. Så sørg altid for at købe produkter, der overholder sikkerhedskravene, og køb så vidt muligt blomstermærkede produkter. Vaske også de ting der anskaffes inden brug, og husk ingen stærke kemikalier!
Der er desuden forskel på, hvilken årstid babyen kommer til verden. Hvis det er vinter skal man sørge for ekstra varmt tøj og huer.
Min egen tjekliste til babyen ser således ud:
• En barnevogn med regnslag og insektnet
• En lift/voksipose/kørepose
• En tremmeseng - mindst 100 cm lang og 65 cm bred
• Madras til tremmeseng
• En puslepude/pusleunderlag
• Puslebord
• Et babybadekar/en babybalje evt. med stativ
• Et vaskefad
• Engangsbleer (en pakke Newborn (mini hvis babyen vejer over 3700 g))
• Et babytæppe/svøb til rundt om babyen
• En babydyne
• En pusletaske
• 2 sæt sengetøj
• 10-20 stofbleer til gylp og hovedunderlag
• 6 kort- og langærmede bodystockings (uldbodystockings fra september til maj)
• Vanter og lune sokker (evt. med dun)
• 2 sæt nattøj
• 5 spadseredragt/heldragt
• 2 langærmede bluser
• 2 varme trøjer
• 2 T-shirts
• 2 par bukser (ikke nødvendigt i starten)
• 4-6 par strømpebukser/sokker
• Fleecedragt/flyverdragt/pose
• 2-3 huer
• Til pusletasken:
o Mild babysæbe
o Babyshampoo
o Babyolie
o Tættekam/babykam
o Sikkerhedsvatpinde
o Neglesaks
o Engangsvaskeklude
o Numsecreme/pudder/salve til bleområde (zink lanolin vaseline)
o Digitaltermometer
o Næsesuger
• En babyalarm
• En bæresele/slynge
• En autostol
• Evt. høj stol
• En ammepude
• Babyservice (til senere)
• 5 hagesmække
• Kop (til senere)
• Sutteflaske
• Babybestik (til senere)
• Sutter ((Ikke med det samme!) Husk lufthuller, stor kant, silikone)
• Uro til tremmeseng
• Tøjdyr
• Bløde sko (til senere)
• Rangler osv. (massivt legetøj)
Når der købes tøj skal man være opmærksom på størrelserne. Størrelserne hedder fx. Newborn og str. 56 de første 1-2 uger, og str. 62 eller 0-3 mdr. de første 2-3 måneder. Der kan dog være forskel på mærkernes pasform. Nogle mærker laver meget småt tøj, eller er specielt lange i benene. Hør forhandlerne ad inden der købes. Tøjet må hellere være lidt for stort end for småt, så længe babyen ikke svømmer i det.
Vuggedød
Hvordan forebygger man vuggedød?
- Barnet skal sove på ryggen, med mindre at der er en særlig grund til andet. Dette må en børnelæge eller sundhedsplejerske rådgive i. Et vågent barn må godt ligge på maven.
- Undgå at ryge i graviditeten eller når barnet er født. Udsæt aldrig dit barn for røg, da det øger chancen for vuggedød 2-3 gange.
- Pas på, at barnet ikke får det for varmt, mens det sover. Barnet skal sove køligt, så pas på med ikke at give det for varmt tøj på. Klæd det desuden af, hvis det har feber. Tjek på bryst eller nakke om barnet er for varmt eller fugtigt.
Kvalme under graviditeten
Råd mod kvalme:
- Spis små hyppige kulhydratrige måltider i løbet af dagen
- Undgå for meget fed mad
- Undgå for meget sød mad
- Drik hindbærsaft
- Undgå for mange æbler
- Undgå te
Hav desuden en pakke kiks stående ved siden af sengen, så du lige kan spise inden du står op. Husk at det skal være nogle der ikke er alt for søde eller fedtede. De tøre og kedelige er de bedste!:-)
Hos lægen kan man desuden få akupunktur i ti minutter, og det hjælper på de fleste. Er man ligesom mig ikke så glad for at få stukket nåle i sig, kan man få zoneterapi. Dette kan bl.a. gøres ved selv at trygge med en finger på håndledet. Se hvor på billedet nedenfor:
Der findes også armbånd, der gør det samme. De kan bl.a. fås på apoteket eller over nettet.Er kvalmen meget slem, kan man tage nogle flere B-vitaminer eller søsygetabletter, men tag lige en snak med lægen først.
Misdannelsesscanning (gennemscanning)
Denne undersøgelse foregår normalt omkring uge 18-20, og er ligesom Nakkefoldsscanningen en ultralydsscanning, som foregår enten uden på maven eller gennem skeden. Misdannelsesscanningen/gennemscanningen er mere detaljeret end Nakkefoldsscanningen, da barnet er større og har udviklet sig mere. Ved undersøgelsen laver man en systematisk scanning af barnet fra top til tå. Dette gøres for at man kan udelukke de fleste alvorlige medfødte misdannelser. Samtidigt ser man også om der er mere end et barn, undersøger moderkagen og mængden af fostervand.
Det er utroligt, at se hvor detaljeret og livligt barnet er. Man kan se hjertet slå, og blodet løbe til og fra hjertekamrene. Man kan se rygsøjlen, der minder om en lynlås, og babyens fingre og tær. Da jeg var til scanning lå min lille dreng og sparkede vildt på min blære og tog sig til hovedet. På billederne kan man se ham, men det er svært at se hele barnet på billederne, da han er blevet så stor.
Det som mange gerne vil vide er, hvilket køn det bliver. Man skal huske, at sige det til den der udfører undersøgelsen, da det ikke er alle der siger det af sig selv. Nogle vil ikke udtale sig om det, da det ikke er 100 % sikkert. Hvis man ser en tissemand, så er det dog rimeligt sikkert, at det er en dreng. Ser man derimod ikke en er det ikke sikkert, at det er en pige, da den nogle gange kan gemme sig. Så pas på med at købe for meget lyserødt før, at I er helt sikre på at det er en pige!:-) Tag gerne nogle med til undersøgelsen og del en fantastisk oplevelse!
28. sep. 2010
Nakkefoldsscanning (NF-scanning)
Men hvad skal man bruge det til? Ved at kende nakkefoldens tykkelse, kan man beregne risokoen for, at barnet har en kromosomfejl. I 85 % af alle tilfælde af alvorlige kromosonfejl er det Downs Syndrom (Mongolisme).
Undersøgelsen udføres normalt mellem uge 11 og 13, og suppleres helst med en blodprøve - double-testen, som skal tages mellem uge 8 og 13. Nogle steder tages blodprøven lige inden undersøgelsen, og andre steder nogle uger før. Personligt blev min taget ca. 14 dage før. Double-testen tages for at man kan måle koncentrationen af to hormoner: P-Beta-HCG og P-PAPP-A, morens blod.
Ultralydsscanningen er en undersøgelse, hvor man vha. højfrekvente lydbølger, kan se billeder af livmoderen, babyen, moderkagen, navlestrengen og fostervandet. Scanningen foretages normalt uden på maven, men i særlige tilfælde må den foretages gennem skeden (hvis barnet fx ligger, så det er svært at se den tydeligt). Ultralydsscanningen laves af enten en jordemoder, læge eller sygeplejerske.
Ved undersøgelsen kan man se barnets størrelse, og derved beregne terminen mere præcist. Man kan også se barnets hjerte slå, og selvfølgelig om der er mere end et barn. Man lokaliserer yderemere moderkagen, og mængden af fostervand kan vurderes. I særlige tilfælde kan man se kønnet på barnet, men normalt er det først ved misdannelsesscanningen (MD-scanningen) omkring uge 18-20, at man kan afgøre det mere præcist.
Når nu man er blevet scannet vil vedkommende der har udført undersøgelsen sammenholde prøven med ens alder, og fastsætte den samlede risiko for, at barnet har Downs Syndrom.
Jeg ønsker alle der skal til NF-scanning alt det bedste! Det er en stor oplevelse, og man skal helst tage nogen med som man vil dele oplevelsen med. For første gang indser man, at det er en baby, og den er meget mere detaljeret end man skulle tro. Billederne længere oppe er forresten fra min NF-scanning.
20. aug. 2010
Hvordan finder man ud af ens terminsdato?
En graviditet varer omtrent 9 kalendermåneder - dvs. 40 uger eller 280 dage, regnet fra din sidste menstruations 1. dag. Førstegangsfødene har dog en tendens til at gå en uge over tiden.
Graviditeten opdeles i 3 perioder, der hver varer 3 måneder:
1. periode: 1. trimester (varer indtil udgangen af 12. uge)
2. periode: 2. trimester (varer indtil udgangen af 28. uge)
3. periode: 3. trimester (varer resten af graviditeten)
Terminsdatoen kan beregnes ved at tage datoen for den sidste menstruations første dag og lægge 1 år til. Derefter trækkes der 3 måneder fra og lægges 1 uge til.
F.eks. 22.04.2010 + 1 år + 1 uge - 3 måneder = 27.01.2011
Man kan også beregne terminsdatoen ved at gå ind på Liberos hjemmeside!
18. aug. 2010
Vægtstigning under graviditet
Dette regnes ud vha. nedenstående formel:
Herunder kan du se, hvad du er i forhold til dit BMI, og hvor meget du må tage på:
- Undervægtig (BMI under 18,5) = 13-18 kg
- Normalvægtig (BMI 18,5-24,9) = 10-15 kg
- Overvægtig (BMI 25 - 29,9) = 8-10 kg
- Svært overvægtig (BMI på 30 eller derover) = 6-9 kg
Vægtstigningen går til:
- Barnet (ca. 3,5 kg)
- Vækst af livmoder (ca. 1 kg)
- Moderkagen (ca. 0,5 kg)
- Udvikling af bryster (ca. 1 kg)
- Fostervand (ca. 1 kg)
- Væsken der ophobes i organismen (ca. 1,5 kg)
- Øget blodmængde (ca. 1,5 kg)
- Fedtdepot (ca. 0,5-1 kg)
Det første lægebesøg
Lægen beregner terminsdatoen på baggrund af den sidste menstruations første dag, og kan ud fra dette fortælle dig hvilken uge man er i og hvornår barnet undfanget. Lægen vejer dig og du får målt puls og blodtryk, dette bliver skrevet ned i en vandrejournal, som udleveres i en kuvert. Denne er vigtig og skal medbringes til alle undersøgelser hos både læge og jordemoder. De fleste får også taget en blodprøve, som kan bestemme blodtypen.
Hvad lægen ellers vil snakke om er forskelligt fra læge til læge. Det kan være snak om privatlivet og hvad der skal ske i graviditeten. Lægen spørger også ind til ens forhold til alkohol, rygning og stoffer, som skader fosteret.
De næste besøg hos lægen kommer til at være i uge 25 og uge 32.
Jeg er gravid!
Inden jeg vidste at jeg var gravid havde jeg en del kvalme og min hukommelse svigtede til tider, hvilket var usædvanligt. Følelsen af at jeg nok var gravid voksede, og jeg valgte derfor at tage et smut til apoteket og købe en graviditetstest. Dette var en stor oplevelse i sig selv, og på turen hjem gik der mange tanker gennem mit hoved. Selvom at det var eftermiddag og jeg vidste at morgenurin er det bedste til at lave en sikker test kunne jeg ikke vente, og skyndte mig at læse brugsanvisningen og dernæst tage testen. Der gik kun få sekunder før jeg kunne se to streger, hvilket betød at testen var positiv. Jeg blev både glad og skræmt, og skyndte mig at ringe til min mand. Han blev glædeligt overrasket, men kunne kun fremstamme få ord. Dernæst fik min tætte familie det at vide. Med tiden er rygtet blevet spredt, og folk der taler til maven er nu blevet hverdagskost.
Den første graviditet er i sandhed en sær og vidunderlig oplevelse!
23. maj 2010
Skrigende babyer!
11. apr. 2010
Folinsyre / Folsyre (B9)
Hvad er B9?
B9 indgår i opbygningen af vores arvemateriale (DNA), og det er vigtigt for vores nervesystem og dannelsen af røde og hvide blodlegemer. B9 har også stor betydning for dannelsen af hjernesignalstoffer, hvilket påvirker humøret.
Hvorfor er B9 især vigtigt for gravide?
B9 har meget stor betydning for fosterets udvikling, idet det forebygger rygmarvsmisdannelsen neuralrørsdefekt. Hvis man tager B9 sammen med B12 kan man også hæmme udviklingen af celleforandringer i livmoderhalsen.
Hvor meget skal man tage?
For de kvinder der planlægger at blive gravide, som er gravide eller ammer er 400 mikrogram om dagen nok, hvilket er en dobbeltdosis i forhold til hvad andre skal tage. Man kan dog tage op til 150 mg om dagen, så man skal tage meget, for at få forgiftningssymptomer. B9 kan købes i Matas, apoteker, helseforretninger osv. og man kan vælge at købe multivitaminer, som indeholder det, eller tabletter som kun indeholder B9.
Hvis du har spørgsmål om det, bør du snakke med din læge eller spørge på apoteket.
10. apr. 2010
Graviditetstesten
Hvornår kan man tage den?
Det overraskede mig lidt, at man skulle vente så længe, for man skal helst vente til den dag man forventer at få menstruation. Jeg læste også at halvdelen af de befrugtede æg ville gå til grunde og udstødes af kroppen i løbet af de 6 første uger. Jo længere man venter med at tage en graviditetstest, desto mere sikkert er svaret altså, hvilket jo giver sig selv.
Hvordan virker graviditetstesten?
Det er åbenbart hormonet ”Human Chorion Gonadotropin” (HCG), der er afgørende for testen. Dette hormon dannes nemlig kort tid efter befrugtningen, og koncentrationen af det fordobles hver 3. dag i de første 10 uger.
Hvordan gør man så, når man står med graviditetstesten?
Der findes et hav af forskellige graviditetstests, som man bl.a. kan købe på apoteket, og de er alle forsynet med brugsanvisninger. Det er bedst at tage testen om morgenen, da urinen er mest koncentreret der, men ellers kan man tage den døgnet rundt. Når man har tisset på strimlen, burde svaret kunne aflæses efter 1-5 minutter, og man skal helst have aflæst testen inden 10 minutter.
Nu ved jeg hvordan det virker, og kan altså føle mig lidt mere parat!
26. mar. 2010
Vær 100% sikker inden I tager beslutningen!
Det er også vigtigt, at man snakker om, hvordan man vil opdrage sine fremtidige børn, da det er noget man skal være enige om. Måske opdager du noget nyt om din partner, og måske indser du at det ikke er det du vil have. Det kan også være at du bliver positivt overrasket. Det er ligeledes vigtigt at man opdrager på den samme måde, således at barnet ikke bliver forvirret eller kommer til at knytte sig mere til den ene forælder. Det skal ikke være good cop/bad cop princippet.
Så tag snakken inden der tages en beslutning!
21. mar. 2010
Bestem selv dit barns køn!
Det ser meget lovende ud, og der er fuld returret, hvis det ikke hjælper. Måske var det noget man skulle overveje, hvis man meget gerne vil have at ens barn får et bestemt køn.
Se hvordan du kan bestemme dit fremtidige barns køn!
12. mar. 2010
Skal det helst være en dreng eller en pige?
Der er nogle mennesker og visse kulturer der foretrækker enten det ene eller det andet, men der er i virkeligheden ikke noget køn der er bedre end det andet, de har begge gode og dårlige sider.
Til dem der virkelig gerne vil have et bestemt køn findes der dog utallige teorier om, hvordan man kan lave det bestemte køn.
- Der er nogle der mener, at det er på bestemte tidspunkter, dvs. at det er mest sandsynligt at få en dreng ved at have samleje tæt på ægløsningstidspunktet, mens man skal have samleje før ægløsningstidspunktet, hvis man ønsker en pige.
- Der er også nogle der mener, at man ved bestemte samlejestillinger kan påvirke kønnet. Hvis man ønsker en dreng skal manden få udløsning højt i skeden, mens udløsningen skal være lav, hvis man ønsker en pige. Der er også større sandsynlighed for at få en dreng, hvis kvinden får orgasme.
- Kosten har ifølge nogle kilder også betydning. Jo mere grønt man spiser, desto større er sansynligheden for at få en pige.
- Sædens temperatur kan også spille en rolle ifølge andre. Hvis sæden opbevares i høje temperature er der større sandsynlighed for at få piger.
- Der er desuden en 700 år gammel kinesisk kalender, som påstås at kunne forudsige kønnet på ens barn ud fra en kombination af, hvilken måned undfangelsen finder sted og moderens alder under undfangelsen.
Tjek lige den kinesiske kalender ud, der påstår at den kan forudse barnets køn!
Der er ingen af de ovenstående teorier, der er blevet bevist, men det er meget underholdende og værd at prøve, hvis man brænder efter et bestemt køn. Jeg vil nu bare se tiden an, og glæde mig over at et liv sættes i verden.11. mar. 2010
Hvorfor skal man få et barn?
Der er nogle der ikke ved, at de er gravide, og det kan derfor være for sent for dem at svare på dette spørgsmål. Men for alle dem der ved det i god tid, er det vigtigt at de for deres egen, for barnets og for alle andres skyld tænker sig om. Et barn er en gave og en glæde, men det er også et stort ansvar og et barn skal man sørge for hele livet uanset deres alder. Et barn er ikke et tilbehør eller noget man skal have fordi, at det er "normalt". Det er ikke alle mennesker der egner sig til at have børn, for får man børn skal man være villig til at sætte barnet før en selv.
Det handler ikke om at give barnet alt det materialistiske, men at give alt hvad man har i sig. Man skal lære de gode ting fra sig, og advare om de dårlige, og man skal snakke med sit barn, fordi ens barn ser op til en, og kommer til at efterligne det man gør. Når man først har fået barnet, så får man ikke meget tid til sig selv, og især ikke hvis man er enlig mor.
Men et barn er uden tvivl det bedste man kan ønske sig, og man skal huske at jo bedre man er som forældre, desto bedre bliver ens børn.
En af de værste grunde til at få et barn er, fordi man vil holde på sin kæreste eller mand. Der er jo intet der forpligter den anden part til at blive eller være tro, og man ender med at foragte sit barn, fordi man ser mandens ansigt for sig istedet. Det er også forkert at få børn fordi man vil leve på støtte fra staten eller manden.
Få derfor kun børn, hvis du virkelig brænder for at få selve barnet og ikke alt det andet! Det er et valg der ændre hele dit liv, og hvis du ikke egner dig, kan du ende med at ødelægge et andet eller flere liv. Det betyder ikke at man ikke kan blive en god mor med tiden, men grunden til at få barnet i første omgang skal være den rigtige.
9. mar. 2010
Jeg er klar!
Denne blog kommer til at handle om hele mit babyforløb, om mine tanker og følelser, samt gode råd, og hvad man i det hele taget skal foretage sig.